KAGE ? MÜSLIBAR ? WHATEVER – DE ER BARE GODE!

Første opskrift her på bloggen – det skulle jo komme, når både Helge og jeg er nogle madnørder!

Vi elsker mad, det skal være god kvalitet og må gerne tage tid, men nogle gange er det bare ret så skønt når man kan trylle noget fantastisk frem på ingen tid – og det er HER at Flapjacks kommer ind i billedet!

Vi elsker FLAPJACKS – en mellemting mellem en muslibar og en kage. Vi bilder os selv ind, at de er MEEEEGET sundere, det er jeg nu ikke så sikker på at de er! 🙂

Her en grundopskrift, start evt. ud med den, og forsøg dig så frem med forskellige versioner. Tilsæt for eksempel tørret stødt ingefær, tørrede tranebær, rosiner, nødder, mandler, græskarkerner eller hvad du nu kan finde på.

Du kan også skifte halvdelen af havregrynet ud med din yndlingsmüsli – det er også rigtig lækkert!

Brug Flapjacks som en lille lækker ting til kaffen, eller kom dem i madpakken – de er med garanti meget sundere end de müslibarer du køber færdiglavet.

KLASSISKE FLAPJACKS

125 g smør
125 g brun farin
350 g havregryn (jeg bruger den grove)
3 spsk sirup
1 nip salt
Evt. 100 gram nødder/kerner/rosiner eller lignende.

Smør og farin smeltes i en gryde, kom havregryn og sirup samt salt i, og rør godt rundt.
Hvis du vil putte andre ting i, så er det også her du gør det.

Fordel blandingen i et ovnfast fad beklædt med bagepapir – tryk dejen godt ned i formen, bare rolig – den skal nok komme til at hænge ordentligt sammen når den er færdigbagt.

Bages i varmluftovn ved 175 grader – ca 15-20 minutter. De må gerne være lidt gyldne.

Når kagerne er kølet af, skæres de i stykker som du nu synes er passende.

Det ER da nemt ikke ? Håber de smager dig!

9ffa4c425cb1accc8f71d115aadaa189

Hurtig levering 1-2 hverdage
Fri fragt v/køb over 500,-