JULEN – MAD OG BORD

Duften af brunkager, æbleskriver, glögg, brændte mandler, and og klementiner – findes der noget bedre? Det tror vi ikke! Dette er blot nogle af de dufte, som minder os om jul. Julen er fyldt med det skønneste mad, som mange af os kun spiser på denne tid af året. Og derfor skal alt denne lækre mad nydes ekstra meget i løbet af december. Her kan du læse om danskernes foretrukne julemad og juleslik. Du kan også finde inspiration til, hvordan du dækker et flot julebord. Læs med her – så bliver du ekspert i julens lækreste mad. 

Julemad i Danmark – her er favoritterne 

Vi har alle nogle juletraditioner, som gentages år efter år. Traditioner, som du måske har haft med din familie, da du var barn og som du nu har ført videre til din egen familie. Eller nye hyggelige traditioner, som du har skabt med din familie og nærmeste. En ting er sikkert – traditioner har vi alle. Og der er én helt bestemt ting, som mange af os har nogle helt faste traditioner for – det er julemaden! Alt det mad, som vi forbinder med jul har en helt særlig smag, tradition og nostalgi for os hver især. Faktisk er julemaden mindst lige så vigtig som juletræet og gaverne – det er vi i hvert fald mange, der mener. Vi samles omkring bordet og nyder alt det gode klassiske julemad og skaber hyggelige minder med dem vi elsker og har kær. Vi har alle en helt særlig tradition for, hvad der skal på bordet til årets store julemiddag den 24. december. Der er nogle ting, som ses på de fleste borde juleaften. Danskernes foretrukne julemad består traditionelt af andesteg, flæskesteg, brunede og hvide kartofler, rødkål, brun sovs og risalamande til dessert. Og så er der selvfølgelig også de franske kartofler, som mange danskere også spiser til julemiddagen.
En undersøgelse viser, at cirka 75% af danskerne spiser andesteg og cirka 67% spiser flæskesteg til middagen den 24. december. Længere nede finder vi medisterpølsen, som kun 14% spiser, 8% spiser kalkun og kun cirka 6% spiser gås. Mange har flere forskellige typer kød på julebordet, som for eksempel and og flæskesteg – vi skulle jo nødig mangle noget til den store julemiddag!
Når det gælder tilbehør, så er vi meget enige. Her skal der være brunede og hvide kartofler, brun sovs og lun rødkål. Hertil vælger mange også at supplere med en frisk rød- eller grønkålssalat, noget surt som for eksempel tyttebær, asier eller ribsgelé. Og så må vi endelig ikke glemme de franske kartofler, som er det perfekte sprøde element til den ellers lidt tunge julemenu.
Risalamanden er uden tvivl den foretrukne dessert. 89% af danskerne, der fejrer jul, spiser nemlig risalamande til dessert. 75% af dem, får lun kirsebærsovs på, mens 18% foretrækker kirsebærsaucen kold og 7% vælger kirsebærsaucen helt fra. Overordet set er der stor enighed om, hvad der skal stå på julebordet – og sådan har det været i mange år. En mad-tradition, som vi er enige om og som nok er kommet for at blive.

Hvor er glögg fra?
De tidligste referencer til den populære varme juledrik, glögg, stammer helt tilbage fra middelalderen – altså i 1400-tallet. Det var tyskerne, der var de første til at varme rødvin op og tilsætte forskellige varme krydderier heri. Den lune drik blev hurtigt populær og bredte sig blandt andet til Sverige, hvor de også nød godt af den varme rødvin. Det siges, at glöggen kom til Danmark fra Sverige – det er nemlig også herfra at navnet stammer fra. Ordet “glögg” er nemlig svensk, og betyder “glødet brændevin” eller “opvarmet vin”. En populær drik med en lang historie. I dag er den en fast tradition i Danmark og det har den være i mange, mange år. 

Vegetarisk julemiddag

Der er flere og flere, der vælger at blive vegatarer. I Danmark er der ca. 180.000 personer, som er vegetarer – det svarer til 3% af landets befolkning. Men hvad spiser man så til jul? Der er jo ingen tvivl om, at en stor del af julemiddagen er bygget op på kødet. Heldigvis er der mange gode muligheder for  at lave en lækker julemiddag til vegetaren. Efterhånden som flere og flere bliver vegetarer, så kommer der også flere lækre opskrifter til. Internettet er fyldt med de lækreste opskrifter og god mad-inspiration til en vegetarisk jul. Hvis du mangler inspiration, så se listen herunder – måske du skal prøve kræfter med en vegetarisk jul i år?

Hjemmebag i julen

Vi er mange, der elsker en god småkage – og julesmåkager er ingen undtagelse. Men det er altså ikke alle, der selv trækker i forklædet og bager. En undersøgelse fra 2023 viste nemlig, at det blot er 58% af danskerne, som selv bager julesmåkager. Et tal, der er faldet med 5% siden 2019. Det er dog stadig over halvdelen af landets befolkning, der går i køkkenet og tryller med blød smør, sukker og krydderier – for julesmåkager hører altså julen til! Småkagerne er en elsket del af den klassiske juletradition og er i dag en integreret del af familiernes juleforberedelser. Der findes jo efterhånden et meget bredt register af julesmåkager, men der er dog nogle af de “gamle” klassikere, som er favoritter blandt mange af os. Der er lavet undersøgelser på, hvilke julesmåkager og -godter som der bliver søgt på fleste gange i løbet af december.
Og prisen til de mest googlede julekager går til ….

Hvis vi spørger danskerne om deres favorit julesmåkager, så er der bred enighed om, at vaniljekranse, brunkager og pebernødder er blandt de flestes favoritter. Men hvorfor vælge når man kan få alle? Fælles for de fleste julesmåkager er nemlig, at de er virkelig nemme at lave. De kræver ofte ikke særlig mange ingredienser og mange af de ingredienser, som skal bruges, er nogle som man kan købe i alle almindelige supermarkeder. Så det er bare med at gå i køkkenet og få bagt nogle af alle de skønne julesmåkager, som skal nydes gennem hele december.

Bliv lidt klogere på julens bedste kager …

• Klejnen er den ældste danske julesmåkage, vi kender til. Faktisk er den så gammel, at den kan spores helt tilbage til middelalderen. Gad vide hvordan de tilberedte dem dengang – I frituren? Det tror vi næppe.
• Jødekagen har fået sit navn fra de jødiske bagere helt tilbage fra 1700-tallet. De havde nemlig tradition for at bage kager med eksotiske krydderier, rosiner og nødder. Det var også de jødiske bagerier, som introducerede småkagerne i den danske madkultur. Dengang var “jødekager” en generel betegnelse for kager med krydderier, men i dag er jødekagen én helt bestemt type småkage.
• Brunkagen er dansk. I middelalderen blev den lille krydrede småkage til. Dengang var den kendt som “peberkage”.
• Hvorfor hedder det æbleskiver, når der ikke er æble i? Det er fordi, at i 1700-tallet lavede man æbleskriver med at tage tynde skiver af æble, vende dem i mel og æg og derefter stege dem i smør. Siden da er de blevet udviklet til den runde æbleskive som vi kender i dag. Det er vi nu nok mange der er glade for.

Julefrokost – julens fest

Julen handler i høj grad om traditioner og at tilbringe tid med dem, som vi holder af! Det kan være på mange forskellige måder – både til hygge og nærvær, men naturligvis også til fest og farver. Og hvad er jul uden julefrokost? Julefrokoster er en dybt forankret dansk tradition, som afholdes op til jul. Typisk begynder de allerede i november og fortsætter i december og endda også nogle gange helt ind i januar. Julefrokoster kan afholdes på mange forskellige måder. Det kan være en hyggelig dag med gode venner, en uformel sammenkost med familien, en festlig begivenhed på arbejdspladsen eller med vennegruppen. Uanset formatet, er det en anledning til at samles, fejre og nyde alt den gode mad og drikke, som hører sig til.
Traditionen for julefrokoster har rødder i de gamle nordiske vinterfester. I det traditionelle danske bondesamfund var julen årets vigtigste højtid. Der blev dækket op til et overdådigt julemåltid – otte med gæster, naboer og familie. I dag er julefrokoster en social begivenhed, hvor man spiser traditionel dansk julemad, drikker øl og snaps og fester til den lyse morgen. Mange arbejdspladser har også tradition for at holde julefrokost for de ansatte – den er ofte en af årets helt store fester på arbejdspladsen.
Vi kender helt sikkert alle til julefrokoster og derfor ved vi også godt, at der er nogle elementer, der skal være der. Disse tre vigtige elementer er næsten obligatoriske til julefrokosten –

Julefrokosten kan gøres til lige den begivenhed, som du ønsker! Der er ingen regler for, hvordan det skal gøres eller hvad der skal være og serveres. Det vigtigste er jo bare, at vi er sammen med dem som vi elsker og holder af – og så skal det helt sikkert nok blive en god julefrokost. I løbet af november og december afholdes der virkelig mange julefrokoster, så der er også mulighed for både at holde en stille og rolig julefrokost, samt en med dans, snaps og grin i lange baner.

Menu til julefrokost

Julefrokosten er, ligesom julen, indbegrebet af tradition. Vi glædes ved at samles om det store danske julefrokostbord og menuen er stort set den samme hvert år – og sådan har det været i mange år. En traditionel dansk julefrokost består af en række forskellige retter og serveringer, der bidrager til et festligt og stort måltid – det er i hvert fald dét, som man af os forbinder med julefrokostmiddagen. Der er en helt klar idé om hvad disse retter er og dem kan du se listet op herunder. Måske du selv skal holde julefrokost i år eller blot søger lidt inspiration til, hvad julefrokosten skal bestå af. Læs med her, for her er der mange god (og lækker) inspiration.

Det vigtigste element: rugbrødet! Der er vist ingen tvivl om, at der er ingen julefrokostmenu
uden et godt rugbrød. Køb eller bag et godt rugbrød – det vil nemlig klæde julefrokostmenuen rigtig godt. 

Fisk, pålæg, det lune og “det til rugbrødet”
Sild i flere varianter: karry, marineret, kryddersild
Æg og rejer med mayonnaise, citron og tomat
Fiskefilet med remoulade og citron
Sylte med sennep og rødbeder
Lun leverpostej med champignoner og bacon
Frikadeller
Medisterpølse med lun rødkål
Ribbensteg med sprød svær
Tarteletter med høns i asparges

Dessert og ost
Risalamande med kirsebærsauce 
Æbleskiver med sukker og syltetøj (god til børn) 
Småkager og konfekt
Ostebord med kiks, marmelader og frugt

 

5 ting, du (måske) ikke vidste om julefrokosten …

1. Julefrokosten kom til i efterkrigstiden: der begyndte at ske nogle ting i tiden efter Anden verdenskrig. Nu begyndte virksomhedernes chefer at invitere medarbejderne ind på deres kontor for at sige “god jul”. Det var meget utraditionelt på daværende tidspunkt. Men det var altså her, at traditionen for firmajulefrokoster langsomt begyndte. 
2. Startede som en simpel frokost: i 1960’erne begyndte julefrokosten at udvikle sig. Førhen var der nemlig blot tradition for, at man på arbejdspladserne mødes til et stykke rugbrød med sild og lidt pålæg. På dette tidspunkt var det heller ikke en drukfest – men det blev det … I 1960’erne blev til til en egentlig fest, hvor alkoholen begynder at spille en stor rolle.
3. Hold øjenkontakten: Ifølge dansk skik skal man kigge hinanden i øjnene, når man skåler i snapsen. Det siges, at det bringer uheld ikke at gøre det – og nogle siger endda, at det går ud over kærlighedslivet.
4. J-dag er blevet en del af dansk kultur: dagen, hvor julebryggen kommer på gaden i starten af november kaldes J-dag og det er en sand festdag for mange. Særligt unge mennesker tager i byen for at fejre dagen. J-dag er blevet en så fast tradition for mange, at dagen anses som en del af dansk populærkultur. Og så er det en god optakt til julefrokostsæsonen.
5. Juleaften var en arbejdsdag: i 1940’erne var juleaften en arbejdsdag og mange fik først fyraften omkring klokken 16-17-tiden. Det var dog mest kun for mændende det var sådan. Mens de var på arbejde og fik ønsket kollegaerne god jul, var deres koner og børn hjemme og klargøre julemiddagen. Når mændene så havde fri tog de hjem for at holde jul med familien. 

Et kig i julens slikskål

Julen er hjertenes (og de søde sagers) fest! For nogle år siden lavede Cloetta en undersøgelse, som viste at cirka 59% af danskerne spiser mere slik i december, sammenlignet med resten af året. Men det er altså også svært at undgå det, for tager man en tur i hvilket som helst supermarked i december, så bugner det med juleslik og -godter. Men hvad mon oftest ryger i vores indkøbskurv? Det er der naturligvis også lavet undersøgelser på og her er svarene:
1) Marcipanbrød – en favorit hos 41% af befolkningen.
2) Mørk chokolade – der bliver købt meget mørk chokolade i december. Højst sandsynligt fordi det skal bruges til konfekt, fyldte chokolader og andet hjemmebag. Der bliver solgt 30% mere mørk chokolade i december måned end i resten af året.
3) Chokoladeovertrukne rosiner og nødder – er blandt juleslik-favoritten hos 27% af danskerne.
4) Lakridskonfekt – er der 26% af danskerne som ikke kan lade ligge i supermarkedet – det skal med hjem, fordi det er yndlingsslikken!
5) Juleskum – er også blandt favoritten hos mange. Dog er der kun 5% af personerne af aldersgruppen 55+, der er til de søde lyserøde juleskum. Det er mere populært blandt de yngre – og særligt unge mennesker. Med tiden er juleskum også blevet mere populært og i dag kan man finde et hav af opskrifter med juleskum. Du kan blandt andet lave fuge med juleskum, juleskumsnaps, juleskum i varm kakao, en cheesecake med juleskum eller rocky road med juleskum, nødder og andet slik. Alt sammen lyder jo rigtig lækkert, så der er ingen tvivl om, hvorfor juleskum er blevet så populært.  

Konklusionen må derfor være, at hvis du skal fylde slikskålen med de meste elskede julesager, så sats på marcipanbrødet, noget chokolade, lakridskonfekt, bridgeblanding og måske lidt juleskum til den yngre generation. 

Dæk det smukkeste julebord

At dække et smukt julebord handler om at skabe en varm, hyggelig og indbydende atmosfære, som kan danne rammen om julemiddagen. En middag, hvor der er plads til alle omkring bordet – store som små. Måske du har nogle traditioner for, hvilket stel der skal bruges? Når du dækker julebordet, så skal både tradition og personlig stil mødes. Her giver vi vores bedste tips til, hvordan du kan dække et flot julebord. Det behøver nemlig nødvendigvis ikke at kræve særlig meget – du kan sagtens bruge hvad du har i skabe og skuffer og stadig dække det flotteste julebord. Med blot nogle flotte servietter, glas og bordpynt kan du nemlig nå rigtig langt! Med denne lille nedenstående liste, kan du blive klædt godt på til at dække julens flotteste middagsbord.

🎄Sådan dækker du et flot julebord🎄
Start med en klassisk juledug: En smuk dug danner basen for dit julebord. Juledugen kan se ud på mange forskellige måder – det kan både være hør, bomuld eller velour. Her skal du blot vælge det som du synes passer bedst til din stil. En dug med julemotiver er jo helt oplagt, hvis du har sådan en. Og ellers kan du også sagtens bruge en helt hvid, rød, grå eller en anden ensfarvet dug.
Tilføj en dekorativ bordløber: En bordløber kan skabe dybde og fokus på bordet, samtidig med at den kan fremhæve julestemningen. Du kan nemlig få forskellige flotte bordløbere med julemotiver. Det er helt genialt med en bordløber hvis din dug er ensfarvet.
Frem med julestellet: Hvis du har et julestel, så er det nu det skal bruges! Hvis ikke du har, så bruger du blot de tallerkener du har i skabene. Julestel kan bare noget helt særligt og der er også noget magisk ved at få det frem – særligt fordi, at det kun bruges i en meget kort periode hvert år.
Pynt bordet på din måde: Når det kommer til bordpynten, så er der et hav af muligheder. Det vigtigste er, at du pynter med det, som passer til din stil. Det kan for eksempel være et nisselandskab, som står ned langs bordet eller en ranke af gran, kristtjørn og andre grønne grene. Her imellem kan der sættes små julekugler, nisser, tørrede appelsinskiver, små lys, grenkogler, eller andet julepynt. Det er kun fantasien, der sætter grænser når det gælder bordpyntet.
De sidste detaljer; Intet julebord uden servietter og levende lys! I hvert fald ikke hvis du spørger os. Levende lys i fine stager skaber en varm atmosfære. Og for at fuldende det festlige udtryk, så skal der naturligvis også nogle fine servietter på bordet – og måske et bordkort, som passer til resten af bordet.