DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL PÅSKE
Påsken er en af de vigtigste og største højtider i kristendommen. Her finder du alt du har brug for at vide om påsken – hvorfor holder vi påske og hvad skete der egentlig i påskedagene? Gode idéer til aktiviteter i påskeferien, samt fun facts og andet sjov viden om påskeharen og påskeæg.
Hvornår falder påsken 2025?
Påsken 2025 falder i uge 16 – helt præcist:
Skærtorsdag den 17. april 2025
Langfredag den 18. april 2025
Påskedag den 19. april 2025
2. påskedag den. 20. april 2025
Palmesøndag ligger en uge før påskedag – det er derfor den 13. april 2025.
····································································································
····································································································
Datoerne for påsken varierer fra år til år. I følge traditionen skal påskedag falde den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Forårsjævndøgn er den dag om foråret, hvor dag og nat er lige lange.
Påsken er en af de vigtigste og største højtider i kristendommen og den danske kultur. Det er en grundfortælling i vores kultur, som markerer Jesu død og opstandelse. I følge biblen fandt opstandelsen sted tre dage efter Jesu begravelse. Påsken handler om nogle af livets store spørgsmål og derfor er påsken et symbol på håb, forsoning, fællesskab og livets sejr over døden – men også lidelse, ensomhed, svigt og død. I dag er påsken en tid, som både beskriver den kristne højtid og den folkelige forårsfejring med traditioner såsom påskefrokoster, gækkebreve og påskeæg. Vi ser altså påsken som en dejlig tid. Påsken er livets fest – både i kirken, i familier og i naturen. Påsken er en periode fuld af symboler, traditioner og budskaber, der minder os om livet og bekræfter dét, fællesskabet og kærligheden fra vores medmennesker. Påsken ligger i foråret som er her, hvor naturen begynder at blive vækket til live efter en lang og kold vinter. Påsken er en fest, som er starten på en række helligdage – efter påske kommer nemlig Kristi himmelfart og pinse, som begge retter sig efter påsken.
····································································································
Hvad skete der i påskedagene?
Hvad betyder påske?
Den perfekte traditionelle påskefrokost
Påskelam – hvorfor spiser vi lam til påskemiddagen?
Lammet er et stærkt symbol på påskens budskab, hvor Jesus blev ofret som et uskyldigt lam. Læser man i Biblen er der flere steder, hvor Jesus bliver omtalt som “Guds lam”. I Det Nye Testamente kan man læse om Guds lam, der ofrede sig for menneskernes skyld. Lammet er altså et symbol på Jesus og det repræsenterer uskyld, renhed og offer, idet Jesus ofrede sig for menneskets synder. Disse symbolikker danner et billede af lammet, der både repræsenterer offer og uskyld, men også håbet om fornyelse og liv. I mange kirker ser man billeder af lam på vægmalerier og på altertavlen – her kan man være helt sikker på, at lammet er et symbol på Jesus.
Påskeæg
Ægget er vigtigt i den folkelige kirke, da det har en helt særlig symbolik.
Æg er tegn på foråret. I gamle dage var det et sikkert forårstegn når hønsene begyndte at lægge æg igen. I dag er påskeæg blevet et af de vigtigste elementer i påsken. Vi både spiser påskeæg, maler på æg, pynter hjemmet med farverige påskeæg, puster og triller æg, samt går på jagt efter påskeæg i haven. I kristendommen er ægget et symbol på opstanden. En æggeskal er trist og død at se på, men slår man skallen i stykker bryder nyt liv frem. Dette er præcis som Jesus opstanden, da han opstod og brød ud som nyt liv af klippehulen påskemorgen.
I gamle dage havde man en kurv med æg i, når man gik til gudstjeneste påskesøndag – her bad man præsten velsigne sine æg. Med årene udviklede denne tradition sig – så begyndte man nemlig at dekorere æggene og pynte kurven. Og den tradition er stadig gældende i dag. Vi puster, pynter og maler æg, som er en hyggelig påsketradition i mange familier. I supermarkeder kan man også finde et stort udvalg af lækre farverig påskeæg – de findes både med chokolade, marcipan, nougat og meget andet. I skoler og andre daginstitutioner klipper og klistre børnene påskeæg af pap og papir. Der er ingen tvivl om, at påskeægget er noget vi alle forbinder på denne hyggelige højtid.
Påskeægget er et vigtigt element i påsken, som har en stærkere symbolik end man måske egentlig troede.
Aktiviteter i påskeferien for børn og voksne
Påskeferien varer en uge, så det er en perfekt tid til at nyde foråret og skabe hyggelige minder med familie og venner. Har du brug for gode idéer til hyggelige og sjove aktiviteter, som du og familien kan lave i påskeferien, så er her en række forslag.
Æggejagt og mal på æg: en sjov aktivitet for børn er æggejagt i haven. Gem chokoladepåskeæg eller andre påskeæg i haven – bag træerne, i blomsterkrukker, i buske og andre gode steder og lad børnene lede efter dem. I kan også lave kreative påskeæg sammen – der kan både males på æg eller klippe og klistre fine æg af karton, pap, glimmer og maling.
Lav gækkebreve: en elsket tradition – især for børn. En hyggelig og kreativ aktivitet i påskedagene, som er sjovt for børn i alle aldre. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Gækkebreve kan klippes på mange forskellige måder og inden i kan der skrives en lille hilsen til modtageren. Det er så hyggeligt og sjovt at sidde sammen og finde på rim og remser til gækkebrevet.
Nyd naturen: hvis forårsvejret er godt, så skal det nydes! Tag ud i naturen – gå eller cykel en tur med børnene. Tag på skovtur og se hvad I kan finde i naturen. I kan ogå tage på gåtur og samle skrald – det er en dejlig måde at tilbringe tid i naturen sammen, samtidig med at I passer på naturen.
Hjemmelavede projekter: Ferier er altid en oplagt mulighed for kreative projekter og påskeferien er ingen undtagelse. Lav dit eget påskepynt – brug hvad du har i skuffer og skabe af pap, lim, glimmer, bånd og maling. Børnene elsker at være kreative – særligt når de voksne er med. Det kan også være sjovt at gå en tur på loftet eller i kælderen for at finde gamle ting og sager, som trænger til nyt liv. Mal en gammel skammel en ny flot farve, så den kan få en plads i stuen igen eller lad børnene male fine malerier til deres værelser eller brug dem som gaver til bedstefædre, venner eller familie.
Afslapning og hygge: ferien skal endelig også bruges på at slappe af, hygge og nyde hinandens selskab. Lav en hjemme-biograf med børnene, hvor der kan serveres popcorn og sæt en god film på fjernsynet. Brug tiden på at læse en god bog eller læg et puslespil – det kan hele familien også være med til.
Påskeliljer og påskeklokker 
Påskeliljer og påskeklokker er nogle af forårets mest ikoniske blomster. De er begge et symbol på fornyelse og håb.
Påskeliljen er en smuk blomst, som har karakteristiske trompetformede kronblade og slanke grønne stilke. Blomsterne dukker op tidligt på foråret og markerer, at vinteren er ved at være ovre. I Danmark forbindes påskeliljer ofte med påsken, hvor de pynter i haver, parker og i hjemmene. Deres fine, lyse gule farve symboliserer glæde, optimisme og nyt liv – de bringer liv og lys til naturen efter en lang vinter. Påskeliljer er relativ nemme at dyrke, hvilket gør dem til en populær plante i mange haver.
Påskeklokken er en charmerende og robust forårsblomst. Blomsten er en staude med små savtakkede blade. Den findes i mange farvenuancer og i et utal af varianter, da de krydses indbyrdes.
Påskens myter og skikke
Man mente også, at hekse var særligt aktive i påsken. Dagen før skærtorsdag kaldte man St. Skadeaften, fordi man troede at alle hekse og skader drog afsted sammen for at holde heksemøde. Allerede dagen efter, altså skærtorsdag, var de hjemme igen og gik i kirke. Alle tog i kirke skærtorsdag og dén, som kom i kirke med et “hønnikeæg” i lommen, kunne se hvem af kvinderne, der var hekse.