DÆK DET FLOTTESTE JULEBORD – NEMT OG HURTIGT
I vores familie har der altid være tradition omkring årets julebord. Det skal være noget særligt og der skal helst ske en lille ny ting hvert år, men samtidig må vi ikke gå på kompromis med “Peters-Jul-stemningen”.
Jeg kan godt drømme om at have timer til at dække bordet i, men helt ærligt – det kommer ikke til at ske med 2 små drenge der farer rundt, en aldrende julemand der skal have hjælp til at finde hans tøj, en nisse der død-og-kridte skal have stillet grød på loftet, julemaden ikke at forglemme og så mig selv, der gerne skulle i en nogenlunde pletfri kjole inden vi sætter os til bords!
Derfor elsker jeg julebordløberen her – den gør en kæmpe forskel og drysser det her julemagi over bordet på ingen tid. Vi plejer at lægge den oven på en rustik hørdug, men det ville også være lækkert med en grøn eller rød dug under – det er helt op til dig.
Herfra kan du så gå mere eller mindre amok – måske har du et særligt julestel, måske er du bare til ensfarvede hvide tallerkner. Juleløberen kan begge dele og kan passe ind i nærmest alle stilarter.
Nååååh ja, og så er der forresten også matchende stofservietter til – de er lige så smukke!